På en stiftende generalforsamling den 11.september 2008 blev Lokalrådet for Ødsted - Jerlev sogne oprettet.
Initiativer blev tidligere på året taget af en gruppe borgere fra både Ødsted og Jerlev, som udarbejdede forslag til vedtægter og formålsparagraf.
Lokalrådet er ikke et nyt sogneråd, men en hjælp til borgere, foreninger, virksomheder, forretninger og landbrug, der oplever, at Vejle Kommune har fået en sådan størrelse, at det er blevet vanskeligere at komme igennem med individuelle ønsker og synspunkter.
Lokalrådet er en samarbejdspartner og har oprettet en samarbejdsaftale med Vejle Kommune, der forpligter til gensidig information og udvikling.
Fokus på vores lokalsamfund.
Lokalrådet vil sætte fokus på udvikling i vores område.
Hvad vil vi med vores fritidsliv, skolen, ældrepolitikken, boligpolitikken, kultur, cykelstier, trafik, rekreative områder, idrætshaller og indkøbsmuligheder mm.
Der har i mange år været tilbagegang i vores område.
Der er ikke længere en naturlig udvikling i landsbyerne, det vil Lokalrådet hjælpe med ar rette op på.